Money Money Money - Privat

Montré Male
18:45

Bradley Eccelstone kastede et blik på sit ur. Et kvarter til lukketid. Han stod bag disken i den stærkt oplyste butik, hvor der endnu var et par kunder der kiggede efter slips og skjorter. Hans kollega var i en ivrig snak om hvilke farve der ville passe bedst til en blodrød skjorte, selvom det var åbenlyst hvad der var bedst. Enten var kunden godt dum eller også var vedkommende bare venlig og lod den unge mand tale ud. Det sidste virkede som den bedste mulighed. Sådan var det med mennesker, de skulle altid virke så dumme og naive i starten, før de rigtig kunne blive brugt til noget. Henne ved døren opfangede Bradley, ud af øjenkrogen, at dørmanden åbnede døren.

Med lange målrettet skridt trådte Alexander Montré ind i butikken. Den lignede sig selv som altid. Med et neutralt udtryk gik han op mod disken der stod i centrum af butikken. En af hans trofaste ansatte stod bag disken. Bradley havde arbejdet for ham i omkring tyve år, lige siden han var blevet født. Trods han var meget ung, var han en pålidelig mand som var en af de folk Alex stolede på. Da han gik forbi disken, gjorde han et næsten usynligt tegn til den unge herre bag disken. Efter en kort replik til kollegaen, et menneske, forlod Bradley sin post og fulgte efter sin chef om i baglokalet.

"Hvordan går det?" Lød det fra Alex, mens han gik rundt i lokalet for til sidst at lade sig glide ned i en lænestol, overlegen og arrogant. Hans mørke øjne rettede sig mod den langt yngre dæmon der fungerede som midlertidig butikschef. "Ganske fint. Salget er stabilt." Lød et kortfattet svar. Chefen nikkede og lod en kort pause brede sig imellem dem, før han igen skilte sine læber og formede sine læber. "Jeg tror vi får en uvenlig gæst i aften." Bradley så spørgende ud. "En som er bestilt. Hvor mange penge er der i kassen?" Endnu en pause bredte sig i rummet, før den yngre dæmon forlod rummet med lange hastige skridt. Kort efter kom han tilbage med med et stykke papir i hånden. Det blev skimmet af Alexander, før han nikkede en enkel gang. "Du ved jeg ikke vil have så mange penge liggende i butikken." Bradley nikkede, tydeligt en smugle anspændt. "Men jeg skal bruge dem nu, så lad os overse den forseelse."

Det var ved at være aften og mørket var ved at tage fat, dette betød at de mørke væsner nu dukke op rundt omkring, mange uden mål men også få med mål så som at få noget mad, eller noget på den dumme og ja det var der mange muligheder, det var også på denne tid at de fleste forbrydelser samt mord fandt sted, dog udenfor politiets synsfelt, desuden var politiet jo heller ikke de klogeste.
Dog holdt de mest snuskede og gale sig langt væk fra denne del af byen, så her var de lidt mere finer væsner men også dem der var hyret til det lidt mere beskidte arbejde.

En høj skikkelse vandre ned af gaden med faste skridt som dog var lydløse, skikkelsen gik inde i skyggerne og holdt sig dermed skjult for det blotte øje, skikkelsen nærmede sig med faste skridt en af de kendte tøjbutikker hvor personens arbejde sku gøres selvom prisen dog var, laver end normal men penge var en mangel for denne person så selv, det lave beløb ville han være villige til at tag, desuden var dette job en nydelse og gav masser af spænding og fare.

Efter et stykke tid nærmede skikkelsen den dyre tøjbutik, som dagens arbejde sku klares i og derfor gled skikkelsen kort ud af skyggen, for at betragte sikkerheden i butikken og også for at se om han ku se den fine herre han sku gøre tavs.
Dette var en høj muskuløs mand med en let solbrun hud, han var iført et par grønne militærbukser samt et sort bælte hvori der var små rum, udover det sad der et par knive samt et par pistoler dog ku man ikke lige helt se våben da de var skjult i rummene.
På fødderne bar han et par sorte militærstøvler som efterhånden var lidt slidte men som stadig holdt, hans muskuløse overkrop bar kun en sort undertrøje så hans store arme var frit synlige, på hovet bar manden en sort hat som var skubbet let ned, så den lage en skygge over fyrens øjne som derved blev skjult for omverden da disse øjne langt fra så normale ud.
Dette var Brutus en ung lejemorder, som var stukket af fra sit hjemland da han var efterlyst i det land han kom fra.
Brutus smilede skævt”endnu et job”mumlede han let på russisk før han, så trådte ind i skyggerne igen da hans ører opfange lyden af fodtrin.
Han betragte nøje den fornemme herre da han smutte ind i den butik Brutus selv stod og overvågede *det er ham *tænkte han kort imens han så ham forsvinde ind i butikken *bare vendte til han kommer ud* tænkte han lusket og smilede skummelt.

Han overvejede hvordan han sku fange ham, og hvordan han bagefter sku tag livet af ham, det sku gøres så der ikke var nogle vidner samt at politiet ikke sku blandes ind i det, for det ville så også gå ud over ham selv, derfor sku det planlægges nøje.
Tankerne kørte rundt imens han holdt et vågent øje med butikken overfor ham, og sørger for at holde sig skjult i skyggen.

//håber det er okay//

Efter ti minutter i baglokalet, forlod Alex lokalet, for at træde igennem selve butikken hvor de sidste kunder stadig stod og diskuterede med den unge mand, der holdte fast i at sort var en passende farve til blodrød. Bradley der fulgte efter sin chef, havde mest lyst til at smække fyren en over nakken og tage kunderne i egen hånd, han ville gerne hjem i dag, men det var ikke godt med chefen inden for rækkevide.

Varmen fra den franske sommeraften slog den gamle dæmon i møde, da han trådte ud fra sin butik og rettede lidt på jakkesættet. Med en let bevægelse, gled hans hånd hen over brystet, som var tykt af penge. I inderlommen på jakken lå der en ganske rundhåndet sum der burde kunne redde hans skind. Det var en mulighed blot at angribe manden igen, men som mange andre af hans artsfæller, var Alexander ikke typen der kastede sig ud i en improviseret hovedløs kamp. Så hellere se om knuderne ikke kunne rettes på en mere diplomatisk måde.
Da døren blev lukket bag Alexander, blev hans sanser sat på stilke, mens han stadig udstrålede ro og selvsikkerhed. Der var ingen grund til at lade hans jæger få mistanke om noget før i sidste øjeblik. Overraskelses momentet var kendt men også et stærkt kort at have på hånden. Med øvet bevægelser gled hans hånd ind under habitjakken, hvor han greb en metalæske der husede hans smøger og en lighter. Efter nogle sekunder, sad cigaretten fastklemt mellem hans læber, mens en let glød kort kom til syne i enden. I modsætning til mennesker, tog han som dæmon ikke nogen skade af at ryge, uanset hvor meget det så blev.

Burtus så nøje mod butiksvinduet, han så den ældre dæmon komme til syne hvorefter skikkelsen gik mod døren *bare kom* tænkte han grumt, imens han let kløede sig på hagen samtidig med han tænkte angrebet igennem, han lod blikket vandre kort rundt og fandt hvad han søgte, nemlig en lille gyde et lille stykke fra butikken *perfekt* tænkte han kort.

I det samme trådt den ældre dæmon ud af døren hvorefter han vandre ned af gaden, Brutus trak let en lille kniv op af lommen, hvorefter han fulgte efter manden blot skjult i skyggerne.
Da han var tæt nok på gled han elegant ud for så hurtigt og brutalt gribe hårdt fat i dæmonens arm, imens han med den anden hånd stjal hans smøg så den nu blev mast mellem hans læber, da den var placeret holdt han hurtigt hånen for mandens mund.

Vis han gjord modstand ville brut blot stramme grebet og presse kniven mod mandens arm, men vis ikke skubbe han ham hurtigt ind i den lille gyde og vis der var modstand ville han blot også skubbe ham, da han nåde den lille gyde, pressede han mand op mod muren, imens han slap mandes mund for så at holde en hånd på vær af hans arme, for at masse ham op mod muren.

Man ville tydeligt ku mærke hans styrke, og at han i stedet hvad han gjorde.
Brutus stirrede nu koldt på manden imens han let lage hovedet på skrå for så at puste røg i hovedet på ham, øjne lå dog stadig skjult men to svage gyldne lys ville ku skimtes"klar til at dø?"spurgt han køligt, imens han blot tog sit bytte i øjesyn.

Brutus lod nu manden tale vis altså han ikke var skræmt for livet, dog regnede Brutus ikke med det da fyren efter han havde fået af vide, var ret klog samt yderst velhavne.

Selvom Alex havde følt sig klar til et pludseligt angreb, kom angrebet alligevel bag på ham. Det gippede let i manden, da han mærkede et fast greb i sin arm, der trak ham ind i en nærliggende gyde. Det hele gik utroligt hurtigt, da han til sidst var mast op af en mur og med røg i hoved. Ikke noget han kunne lide, men noget han måtte tage med. Der var ingen tvivl om at den mørke mand der stod og stirrede på ham, var en af i særklasse. hurtig og præcist, og benyttede sig af klassiske tricks der næsten altid var gavnlige. Selvom det måske virkede for kliché agtig, måtte Alex alligevel give manden. Han var imponeret. Straks begyndte han at tænke i muligheder, men blev revet til verden før han var kommet særlig langt.

Om han var klar til at dø? Alex skulle til at svare på spørgsmålet inde i hoved, da han kom i tanke om at det kunne han gøre sener, ellers endte han med at dø og hvis der var noget han ikke ville, så var det at dø. "Hvis du venter med at sætte den kniv i mig, vil jeg muligvis kunne give dig noget bedre end en død dæmon og en sølle sjat penge." Lød det roligt fra dæmonen, der hurtig havde fået hoved og hale sat på plads, efter den brutale behandling. "Fortæl mig hvad din løn er for mit hoved og jeg giver dig det dobbelte, muligvis kan det hele være i kontanter her og nu." Lokkede han fortsat, dog meget påpasselig med ikke at lyde for irriterende. Uanset hvor lidt han ville indrømme det, var det ham der sad i saksen nu og selvom han muligvis kunne komme ud af knipen, havde den mørke mand stadig fordele. Han var udlært i kamp og ikke penge, imodsætning til Alexander Montré.

Brutus ku tydeligt se at manden var blevet overrasket, og det var han taknemlig for da det betød at planen virkede som den sku og at denne metode ku bruges igen, han smilede grumt imens han så afvende på manden stadig med et fast greb i ham for han ikke sku stikke af.

Han lod let hatten glide af for så at afslører et par lysebrune gyldne øjne, som lyste let op imens de så koldt mod dæmonen foran ham, da manden begyndte at tale overvejede han faktisk at tage imod, måske denne mand ikke fortjente at dø foreløbig? ¨måske han ku være til nytte. Brutus slap ham let men rykke sig dog ikke væk fra ham"penge siger du?"spurgt han køligt med sin mørke kolde stemme med den russiske accent dog snakkede han flydende engelsk til manden.

Brutus manglede penge og det var til mandens store held, for ellers var han blevet dræbt på stedet her og efterladt i en affalds kontinuer som skidt, han studerede ham nøje, og man ku skam tydeligt at han overvejede det nøje.
Han smilede efter lidt tid koldt"jeg vil heller spørger hvad du kan tilbyde?"spurgt han let og pustede lidt røg i hovedet på ham, han kørte let en hånd over det plyssede hår imens han overvejede det"de blev vist lidt overrasket over dette?"sage han lidt køligt blot for at vise at han stadig havde magten og at det hele ku ændre sig hurtigt.

Brutus lage hovet på skrå igen"vis vi skal snakke penge, ku i gøre det et lidt pænere sted?"spurgte han køligt da disse omgivelser ikke var særlig pæne. Brutus var den lejemorder der blev opsøgt af gud og vær mand, da han tog imod det meste og ku klare stort set alle problemer, han havde også et pa gange været bodyguard for et par velhævne folk som sku besøge et mindre fornemt sted og derfor sku ha beskyttelse.

En lettelse skyllede igennem Alexander, selvom den ikke var synlig på nogle måde eller kom som en overraskelse. De fleste tænkte sig om to gange når de fik sådan et tilbud, en ting en hver klog mand havde lært at spille på. Det var lige før han kom til at smile hånligt til manden foran ham, men det ville med sikkerhed være enden på hans liv. Han havde købt sig dyrebar tid og nu var det med at bruge den rigtigt. Da grebet forsvandt fik Alex mulighed for at flygte, men benyttede sig ikke af den. Han kunne uden problemer teleportere sig hen ved siden af manden og angribe ham bagfra, men der herskede ingen tvivl hos den ældre dæmon. Denne mand han havde fat i, var et sjældent fund, et man ikke bare skulle smide væk. Et spørgsmål faldt og et svar skulle komme efter, men en røgsky stoppede Alex, der kort drejede hoved væk, for at få frit luft ned i lungerne.

"Jeg er ikke synsk." Lød svaret. Selvfølgelig var han blevet overrasket, men han var blevet mere overrasket end Alex var villig til at indrømme. Han hade overraskelser. De kunne koste en døden, præcist ligesom denne han lige havde mødt. En ubehagelig overraskelse med ubehagelige følger, men følgerne kunne måske vendes til hans egen fordel hvis han spillede sine kort godt. Manden, hvis navn han ikke kendte, havde trumfen, men Alex havde masser at spille på, hvilke skulle udnyttes. "Det behøver ikke kun være penge. Jeg har mange kontakter og kan give dig en masse muligheder. Hvis det behager Dem, så lad os gå tilbage til butikken, der kan vi sidde i behageligere omgivelser."
Høflighed. En meget vigtig ting, samt ydmyghed, en mindst lige så vigtig ting når man stod overfor en mand der let kunne dræbe en. En tanke der ikke huede Alex, der stadig stod presset op af muren som en mus i en fælde. Han var konstant opmærksom på hvor manden havde kniven, selvom han var sikker på at morderen uden problemer kunne bruge sine bare næver hvis det blev tilfælde.

Hvis manden trådte væk, ville Alexander træde væk fra muren, kort rette på jakkesættet og vise vej ud af gyden og tilbage den vej han var kommet. Igen kom hans gode skuespiller evner ham til nytte, for selvom man mildt sagt kunne sige han var nervøs og overvågen, udstrålede han en fantastisk rolighed. En rolighed der næsten kun kunne komme igennem skuespil.
At dræbe sin jæger var ikke på noget tidspunkt faldet Alex ind. Det vil være en mulighed, men han var klar over at uden videre våben ville hans odds ikke være gode og hvorfor smide guld og ædelsten væk?

Brutus vidste at han gik hurtigt til tilbudt, men han ku også hurtigt ombestemme sig og ja så dræbe ham vis det var det der lystede, han smed smøgen fra sig og så igen mod ham"du er ikke sikker endnu, så pas på"svarede han lidt lusket og nikkede blot let til hans svar.

Brutus nikkede kort og trådte til side, dog før manden nøde for lang væk fra ham greb han fast i hans skulder, med et fast greb"for en sikkerheds skyld"hviskede han koldt og modbydeligt i hans ører, blot for at fortælle at han stadig havde magt. Han havde selvføleligt været hurtig og samle sin hat op så den igen sad hvor den sku og skjulte hans øjne igen, da det var rarest for ham især fordi nogle folk frygte de lidt lysne øjne når de så på dem.

Han fulgte efter manden i hans tempo, kniven bar han i den hånd som lige nu bare var nede langs siden, han betragte manden og hvor rolig han var noget der undre Brutus*måske man sku drille lidt*tænkte han koldt, hvorefter han let presse knivens spis mod mandes skulderblad "jeg har vist ikke haft tid til at præsenterede mig, navnet er Brutus La Tatum og du sku være Alexander"sage han let dog køligt i mandens ører.
Brutus fulgte blot efter ham med et hårdt greb i mandens skulder og kniven i mandens anden skuldre, dog gjord han det på en måde så andre ikke fattede mistanke.
Mand ville ku få stor nytte af en mand som Brutus, da han både ku dræbe, beskytte og ja ordne andre ting for ham så længe politiet ikke var indblandet. For det franske politi burde også ha fået efterlysningssedlen fra Rusland, da Brutus var efterlyst i Rusland, blot fordi han var stukket af fra militæret og vidste alt for meget, desuden havde de haft på fornemmelsen at han ikke kun var menneske men måtte være noget farligere.

Et kort split sekund stivnede Alex, da han mærkede den faste hånd mod sin skuldre. Han var ikke helt sikker på hvad hensigten var, men fik kort efter sin mistanke bekræftet. Helt dum var han ikke. Det gjorde ham kun til en endnu mere eftertragtet person, en person der vakte en stor interesse hos hans offer, der var ganske påpasselig med ikke at røbe noget. Da det ikke virkede til at hans midlertidige 'herre' havde mere på hjertet, fortsatte Alexander med en følelse af at være en eller anden form for slave, hvilke han bestemt ikke brød sig om. Hans købemuskler bevægede sig en smugle, da hans tandsæt blev presset hårdt sammen. Selvom han ikke kunne mærke kulden fra kniven i hans ryk, var han ikke i tvivl om at den var der, endnu et bevis på at Brutus ikke var dum. Navnet passede næsten latterligt godt til manden. Stor og brutal. Han virkede til at være en af de få typer der ikke kun enten var muskel eller hjerne. Alex nikkede. Det var hvem han var, der var ingen grund til at uddybe det med mindre der kom et direkte spørgsmål.

Da de kom hen til Montré Male, stod Bradley udenfor, sammen med den jævnaldrende kollega. De kiggede begge noget overrasket på Alexander, der sendte dem et enkelt blik og sendte dem en kort kommando igennem sit link til hver deres hjerner. Effektiv evne, hvor ord var overflødige. Mennesket forlod straks stedet, kort efter fulgt af dæmonen, der først låste op for butikken og slog alarmen fra. Nøglerne blev kastet til Alexander der fortsatte ind i butikken med sin 'gæst' i hælene. De gik igennem den mørke butik, forbi de mange tøjrækker til de nåde baglokalet. Lokalet var ikke lige så imponerede som selve butikken, men stedet havde hvad der skulle bruges. En kunstigt hårdt lys blev tændt og kastede lys ud over lokalet der var udstyret med en masse hylder, borde, nogle stole og et par computere. "Giv mig en pris, enten i mønter og sedler eller i en anden form for betaling jeg kan give Dem, så skal jeg gøre mit yderste for at opfylde det."