Got a secret, can you keep it ?!

Mørket var faldet på og der var derfor arbejde der sku gøres, dog ikke normalt arbejde som at være tjener eller medarbejder i et firma, nej lagt fra dette arbejde var beskidt samt farligt og død ulovligt, men det var vel det der gjord det sjover? især for den der sku udføre det, men langt fra for person det ville gå ud over da den person måtte lade livet. Hvorfor og hvordan var dog stadig et spørgsmål men det måtte komme når tiden var inde.

Dette kvarter var ikke ligefrem det fineste, luder befandt sig ved hvert et hjørne og ja her flød med skumle typer, ikke lige det sted person som havde fået opgaven normalt ville befinde sig, da her var for mange kryb som i hans verden budte lade livet, eller retter sagt aldrig vær blevet født, men det var lidt for sent desuden ynglede disse kryb sig som kaniner.

En høj mand som ikke ligefrem lignede en der burde være her, kom vandrende ned af en beskidt sidegade i La fleur, dog på vej væk fra det skumle kvarter for at møde den som ville betale ham for at rydde noget skidt afvegen. Denne manden var både høj samt muskuløs, hans hud var, letter solbrun selvom det undrede ham en del da solen ikke ligefrem skinnede så meget i det land han kom fra.
Han var iført et par lange militærbukser samt et par sorte militærstøvler, udover det bar han et sort bælte hvori der sad et par pistoler samt en kniv og så lå der små ting i de få rum der var syet på.
På overkroppen bar han en sort top, hvor han gemte et mindre riffel som dog ikke ku ses. Hans ansigt var skjult i skyggen af en sort sat, som var skubbet let ned så den næsten lage skygge over hele hans ansigt.
Det var kun hans mund man tydeligt ku se, de gyldenbrune øjne som lyste svagt op var skjult af skyggen af gode grunde.

Denne mand ku ikke være anden en Brutus La Tatum, en ung hybrid som før i tiden havde arbejdet i militæret i Rusland men som nu var stukket af til Frankrig, Brutus blik var rette fast frem af da han drejede ud af gyden, og nærmede sig bestemmelses stedet hvor han sku møde sin chef som dog kun var chef for ham i kort tid. Mange folk ville ikke hyre ham som lejemorder på grund af hans race, men når de så enlig gjorde det, fandt de ud af hvor dygtig han enligt var, han var jo trods alt uddannet til at dræbe og desuden nød han det fuldt ud.

Brutus stoppe kort op før han nåde det fastlagte sted, for lige at rette let på sin hat, og rette sig helt op imens han kort lige tænkte det hele igennem men nikkede så let.
Han begav sig hen til stedet, og stillede sig roligt op imens han kastede et blik rundt, for at se om nogle af de andre var dukket op, dog ku han ikke lige se nogle men han blev så blot stående og betragtede mødestedt. Det ku da godt ha været et pænere sted efter hans mening, men nu måtte hans nøjes med disse beskidte omgivelser* At folk kan leve her*tænkte han frastødene.

Det var ikke bare én der skulle have en sjat penge og nydelsen af at dræbe et andet individ. En anden mand sad i sin store bil, en større truck, iført sit arbejdsoutfit; Militærbukser, samt sko, præcis som det burde det være for en person af hans kaliber. Bukserne var i dagens anledning i en meget mørk grå farve, støvlerne sorte.
Manden havde en T-shirt under sin praktiske jakke, med flere lommer, som også var grå.
Af våben havde han medbragt sig sin store kniv, som var på størrelse med en underarm, samt to store pistoler med lyddæmpere. Han havde også en garotte siddende i bæltet. Bare for en sikkerheds skyld.
Han var ganske afslappet, havde en cigar siddende i mundvigen og kørte af sted i et roligt tempo gennem de klamme gader. En enkelt gang, mens han holdt for rødt lys, kom en kvinde iført let påklædning hen og tilbød sig selv. Han gav hende det åbenlyse elevatorblik, men var overhovedet ikke tilfreds med hvad han så.
"Find a more decent size. You'd just kill yourself if you tried me," sagde han med et grumt smil, før han kørte af sted igen, efterladende en måbende, småvred luder tilbage. Hun var dog ikke langsom til at finde en anden potentiel kunde.

Så snart Rafixul kom til sin destination, holdt han ind, nogle meter væk, trådte ud og låste bildøren efter at have lukket den. Derefter slentrede han roligt hen ad det dystre sted. Han havde hørt rygterne. Han var pisse ligeglad. Hvis noget forsøgte at skræmme ham, så ville det nok bare brække ryggraden. Rafixul bekymrede sig ikke det mindste om hvorvidt noget kunne være stærkere end ham selv. Han var af Tana're fuldblod og han havde endnu ikke fundet sin overmand. Ellers ville han jo ikke være her i dag.
Han var sikker på, at hans midlertidige arbejdsgiver kendte til hans evner, ellers ville vedkommende nok aldrig have hyret ham. Tana're dæmoner var sjældent kendt for at være lydløse snigmordere, de var nærmere larmende dræbermaskiner ude på slagmarken. Men ikke denne Tana're. Han fandt det lydløse, men brutale drab mest tilfredsstillende. Man kunne tæske folk larmende andre steder end på sit arbejde. Og det gjorde Rafixul da også tit. På barerne.
Da han kom til selve stedet og fik øje på en anden, sagde han dog intet. Han vidste ikke hvem vedkommende var, faktisk kunne han være en komplet udefrakommende, men det var underordnet. Rafixul skulle bare hente en briefing her og hvis fyren med hatten var hans betaler, så skulle fyren jo nok åbne munden først.

Brutus betragtede nøje bilen da den kørte ind, dette måtte være person han sku arbejde sammen med, dog var sammenarbejde ikke hans stærke side men det sku nok gå, for pengene havde han brug for ellers ville han aldrig ku få den hævn han jagte.
Brutus smilede grumt idet han nu blot stod og ventede på den sidste person, som efter lidt tid trådte ud af skyggerne og gav sig til kende for de to lejemorder. Han hørte været et ord hvorefter han kort tog hatten af og bukke let få hende før han rette sig op, og igen tog hatten på"det er en aftale"sage han så tydeligt imens han kort så hen mod sin makker*vi må snakke sammen*tænkte han kort imens han igen så mod hende.

Hun var da en yderst køn kvinde så han havde intet imod at arbejde for hende, da den første kuvert blev lagt foran ham, samlede han den hurtigt op hvorefter den blev lagt i en bukselomme der ku lynes, da det var gjort så han igen mod hende med et skævt grumt smil på læben.
Den røde kuvert blev hurtigt samlet op hvorefter han åbnede den og studerede det der stod nøje, alle informationer blev overført til hans hjerne for at huske det.

Da han havde læsten igennem nikkede han let til hende, før han lage den i lommen så den ku brændes senere, Brutus vendte sig om mod den anden lejemorder og så nu direkte på ham i skjul for hattens skygge, han åbnede munden let"vi må snakke sammen, og planlægge det ned til mindste detalje "sagde han kort til ham før han igen vendte sig mod kvinden.

Brutus afventede nu blot hvad de andre ville gøre, han betragte dem begge opmærksomt imens han let kløede sig på hagen og tænkte allerede nu på en plan som ku fange og dræbe den mand de sku lede efter.
//lige så langt som før, men håber det går an//

Der var stille et stykke tid, hvor de to mænd stod hver deres sted, Rafixul, stadig med cigaren siddende i mundvigen. Han så omgående op fra jorden, da kvinden trådte frem foran dem. I modsætning til den anden fyr, smilte han overhovedet ikke. Det lå ikke til ham. Ikke endnu i hvert fald. Kvindens bestemte ord blev hørt og han nikkede blot til at begynde med. Hun virkede ikke som en nybegynder når det gjaldt om at hyre lejemordere og da hun nævnte at de ville få anden del når de havde serveret offerets hoved på et sølvfad. Han vidste, sikkert lige så godt som hende, at sølvfaddet ville kunne undværes og nok også blev undværet. Indtil videre lod han kuverten ligge for fødderne af sig, da han ikke ligefrem var typen der bukkede for en fremmed.
"Fint, du skal få hovedet," svarede han koldt, mens han ventede på yderligere informationer.
Kort efter kom der flere ord, som Rafixul fandt ganske unødvendige at blive sagt højt. Anså hun ham som en nybegynder? Han fandt det ikke ligefrem glædeligt. At han også havde en makker på denne opgave var kun mindre glædeligt.

Han tog kuverten der blev rakt frem, lige så bestemt som kvindens ord havde lydt, læste infoen igennem to gange, før han førte sin zippolighter op til papiret, satte ild til det og ventede til der kun var et hjørne tilbage. Derefter smuldrede han resten mod jorden og vendte sit blik tilbage mod kvinden.
Så snart kvinden havde sat sig på en træstamme, satte Rafixul sig på hug, tog kuverten op og lagde den i sin inderlomme, før han skodede cigaren mod jorden og smed den væk.
Kort efter stillede han sig op og så tilbage på sin "makker".
"Selvfølgelig skal vi planlægge det. Det gør vi på vejen," svarede han ganske roligt, før han så tilbage på kvinden. "Kun et. Skal vi møde her når vi har hovedet, eller vil du mødes et andet sted?" Denne gang dukkede der et smil op. Ikke grumt. Men koldt.

Det var til Athenes gode side, at de ikke havde nogen indvendinger eller afbrød hende, når hun var i gang med at snakke. Hun vidste, at hun havde fået fat i et par gode lejemordere - den ene bedre end den anden måske, men hun blev nødt til at skære tingene ud i pap for dem. Hun vidste jo ikke, hvor meget, hun kunne regne med dem - udover de ville dræbe hendes person for penge. Men hvad ville de gøre uden oplysninger eller regler? Hun lagde dog mærke til, at det ikke ligefrem behagede Rafixul at få tingene forklaret på den måde. Men hun havde før været udsat for lejemordere, der ikke fattede noget, men blot ville slå ihjel. Hun var nødsaget til at træde varsomt. Især med deres store forskel, som viste sig tydeligt. Hun blev dog hurtigt klar over, hvem der var den mest erfarne af de to lejemordere - ikke at hun ville nævne navne.

Hun kunne dog ikke lade være med at smile koldt, da Rafixul kom med et spørgsmål og hendes tænder blev blottet - ikke mindst hendes hjørnetænder. ,, Udemærket spørgsmål, Mr. Marrow. Ikke at det undrer mig, det ville komme fra Dem.. '' Hun lod hentydningen hænge i luften og sendte ham i et split sekund et anerkendende blik, før hun så over på Brutus. Selvfølgelig skulle der planlægges - det troede hun, de begge havde været klar over. Hun fattede stadig ikke, hvorfor hendes familie ville have to lejemordere til at gøre det af med hendes fætter. Var han så meget værd? pff. Ikke i hendes øjne. Den lille forrædder!

Hun slog tanken ud af hovedet og vendte igen blikket mod Rafixul. ,, Det bliver et andet sted. Jeg vil oplyse det, når jeg har fået oplyst, at I eller en af jer er klar til at overrække mig hovedet '' Hun smilte koldt til de to lejemordere. Det ville være spændende at se, hvem der fik ordnet jobbet først og om de overhovedet ville arbejde sammen. Hun tvivlede lidt på det. Måske hun skulle tilføre lidt sjov til opgaven.

Hun rejste sig op og gik roligt og elegant frem og tilbage langs træstammen, imens hun kort lod sin højre hånd glide ned ad hendes hals til den faldt på sin retmæssig plads igen. ,, Jeg vil tilføre en lille bonus til legen.. '' Hun stoppede op og vendte sig roligt om imod dem og fortsatte: ,, Jeg vil se ham blive slået ihjel! ''

Hun gik et par skridt hen imod dem og stoppede op. ,, Én af jer bringer min fætter til mig i live og gør det af med ham på min kommando. Dén der er heldig at fange ham først, kan se frem til en bonus.. Hvis der er ønsker til denne bonus, vil jeg vide det nu '' Våben, penge, stoffer, en kvinde.. Whatever.. Hun ville se sin fætter i øjnene, når han skulle dø! Kun på den måde kunne hun blive tilfredsstillet og anerkende deres "samarbejde" om at finde ham. ,, Ved denne ændring, formoder jeg, at I sender oplysninger omkring stedet til mig….. Og La Tatum ? Jeg ser den røde kuvert tilintetgjort, før I forlader dette sted! '' Ordene tilrettet Brutus med sagt med en tone, der var koldere end is og det var ikke til at tage fejl af, at hun mente det.

Brutus ku tydeligt fornemme at han ikke var kvindes yndling, dog ville han vise hvad han var vær, det var ikke første gang at folk bedre ku lide de andre og ikke ham, så han tog det ikke tungt dette ville ikke få ham med ned med nakken.
Han betragte hende nøje det ku godt være han ikke virkede som den bedste lejemorder, men han vidste hvad han gjorde og plejede at overraske de fleste, han havde sine metoder og de virkede fint.

Han lyttede let til fyrens ord og hørte da også at hun syns det var godt, men i hans verden var det et ligegyldigt spørgsmål, men åbenbart ikke for hans makker dog havde han ikke tænk sig at arbejde fuldt ud sammen med fyrene, det var umuligt for ham desuden så det ud til fyren ikke ku lide samt undervurderede ham.

Brutus fulgte hende med blikket da hun rejste sig op, han betragte hvert et skridt hun tog, og hørte hvert et ord der kom ud af hendes mund" det lyder spændene "sagde han let hvorefter så hen mod makkeren, nu var der vel krig, dog var han fast besluttet på at det var ham der fik æren, og ville bevise sit vær nu hvor chancen var der.
Hans øjne begyndte at lyse mere op og man ville derfor ku se to klare lys inde fra hattens skygge.


Han fnøs let da hun nævnte det med brevet, som hun ønskede. Man ku brande det som den anden havde gjort men nu havde han intet lid på sig, i stedet krølle han den sammen og rev den i små stumper, de små stumper proppede han let i munden hvorefter han slugte det hele"sådan"svarde han let. Han havde før i tiden gjort dette så det var intet problem desuden var brevet ikke længer til at læse så hun budte være tilfreds.


Brutus vendte blikket mod manden og så nu afvendende på ham, da han regnede med de brugte hans bil da, Brutus kun ejede sine ben til at komme rundt på samt med.
//undskyld tiden//

Kvindens ord rettet mod ham, fik blot Rafixul til at trække på skuldrene. Han var ligeglad med hvad hun forventede. Han ville ordne jobbet, få sine penge og sin omtale og skride igen. Det her samtalepjat gik ham dybt og inderligt på nerverne. Han nikkede igen forstående, da hun fortalte at det var de to der bestemte hvilken lokation det næste møde skulle være på. Med det sagt, regnede Rafixul med at det lille møde var ovre og han lagde an til at smutte til sin bil, da kvinden åbnede munden igen med en bonus. Han kunne forstå hun ville se ham dø, men resten var meningsløst. Rafixul var pisse ligeglad med hvem der tog drabet, så længe han fik sine penge og at lege konkurrence gjorde på ingen måder arbejdet bedre. Han vendte sit blik mod hende, lynende. Ikke direkte vredt. Men bestemt var det. Det var dette slags blik en general ville sende sine mænd, når de fejlede. Skuffet uden lige. Han stak hænderne i lommerne, ganske afslappet, før han vendte sig mod La Tatum. Indtil videre sagde han intet. Ikke før La Tatum åd sedlen som skulle destrueres. Det så ud til fyren var med på legen, men Rafixul fandt den barnlig.

"Jeg ved ikke med dig La Tatum. Men jeg ta'r gerne imod basispay. Jeg er ikke et konkurrencemenneske og at gøre et job til en leg er ufornuftigt. Ganske ufornuftigt. Så hvis du gerne vil skyde frøkenens fætter skal jeg sgu ikke stå i vejen for dig. Vid blot, at det er mit job at fange ham, så må du gøre lige hvad du vil. Jeg er dog ikke glad for, når folk gør hele jobbet for mig, når jeg også er blevet betalt," forklarede han så roligt han kunne formå. At han ejede disciplin fra hæren var et stort held, for enhver anden Tana're ville helt sikkert have gået i flæsket på begge individer der var her. Rafixul var bare anderledes. Fuldblods og kontrolleret. Det var kun på slagmarken eller i en slåskamp han mistede selvbeherskelsen.
"Så jeg foreslår at vi samarbejder i stedet for at lege 'hvem skyder bedst. Hvad siger du til det, La Tatum?" Der var et grundigt pres på foreslår, da Rafixul godt var klar over, at den anden fyr måske ikke var lige så negativ over for den lille bonus.

Brutus morede sig over dette, kvinden der gjord dette til en slags leg og manden som langt fra var glad for den ide, det var underholdning i hans verden dog viste han ikke at han blev underholdt, nej han stirrede blot på dem skiftevis som han så ofte havde gjort.
Han fange hvert er ord manden sagde og overvejede det nøje, det lød meget godt men var det sandt? eller blot skuespil det var ikke til at sige, han nikkede så let"det en aftale, men kan vi snakke videre om det ¨på vej der hen?"spurgt han nu en rolig tone imens han så vurderende på ham, så pegede han let hen mod mandens bil"kører vi i din bil?"spurgt han let før han vendte sig mod hende igen.

Han bukkede let for hende før han rette sig op"du skal nok få, hvad du ønsker"sage han let og sendte hende et skævt smil, han havde set det blik hun sendte ham efter det med brevet og det havde givet ham et håb om, at hun nu også troede på ham og hans arbejde selvom han ikke lignede en der var utrolig seriøs, dog var det ikke sandheden han var dybt seriøs men skjulte det ofte for ikke at skræmme folk.

For nogle folk ville nok blive skræmt over et muskelbundt som ham, da nogle forventede at lejemorder blot var tynde smidige folk som mindede om ninjaer, men det modbeviste han dog i en stor grad.

Brutus vandre over mod sin makker "bare kald mig Brutus, Marrow "sage ha let hvorefter han klappe ham på skulderen, og sendte ham et skævt drilsk smil"jeg kan fornemme de ikke syns legen er morsom, og det må jeg så accepterede "svarede han let.
Han beholdte hele tiden hatten på da han ikke gad vise sine lidt sære øjne frem til andre, en dem han stolede fuldt ud på og dem var der ingen af her i Paris,
Han savnede faktisk sit hjemland og de mange gutter fra militæret, men nu var de jo alle ude efter ham så at blive i Rusland var ikke særlig smart.